Kære kunde

Forandring fryder og vi har brug for at udvikle os i klinikken, som altid.

Som I har bemærket, har vi haft mange forskellige ansigter i klinikken.

Dette kommer I til at opleve endnu en gang, med tre nye fantastiske piger, som står klar til at tage imod jer og de glæder sig og det skal du også gøre :-)

Jeg håber inderligt at I vil være med på vores nye rejse og de nye tiltag i klinikken, som matcher/løfter vores sundhedsfaglige profil endnu mere nu.

Derfor har jeg valgt at udvide min bemanding med en faggruppe, som også er et fantastisk match til vores klinik.

Dette er sket i samarbejde med Danske fodterapeuters brancheforening samt Danske Fodplejere og deres brancheforening SADF, som har set meget positivt på initiativet til at samarbejde på tværs af faggrupper.

”Fodplejer” er ikke et beskyttet navn, så forvirring omkring niveau af standard for fodplejere har været forståelig, fordi mange kan kalde sig for fodplejere.

Dem som vi har valgt at samarbejde med, er lægeeksaminerede fodplejere fra statsanerkendt og branchegodkendt fodplejer skole.

Desuden er de udannede som SOSU-assistenter og har mange års erfaring i sundhedssektoren, hvilket er i tråd med mine egne ønsker for fagligheden i klinikken, der forbliver på samme høje niveau som altid.

Forskellen på denne type fodplejere og en statsautoriseret fodterapeut er, at de ikke behandler sår og diabetes fødder i kategori 3 og 4. Derfor er de bl.a. ikke underlagt sundhedsvæsenets regler eller klagemuligheder. Det er dog ikke en hæmsko for samarbejde med mig, som driver en klinik, der har valgt ikke at have ydernummer og dermed ikke tilbyder behandling af diabetes patienter.

Jeg fortsætter med at have fokus på forebyggelse og behandling af smerter samt almindelige fodbehandlinger.

De fodplejere, jeg har valgt at samarbejde med, er forsikret i deres brancheforening, og er fuldstændig dækket ind således at din sikkerhed fortsat er i top.

De nye behandlere modtager løbende undervisning af bl.a. mig og deltager på kurser præcis som en fodterapeut, og vi holder os ajour på samme vis, som klinikken har fungeret hidtil.

Jeg beklager selvfølgelig for uroen i klinikken og håber, at du vil blive hos os og bakke op om dette spændende tiltag.

Som kompensation for ulejligheden vil jeg tilbyde eksisterende kunder gratis skrub og peeling, næste gang du besøger klinikken. Dette tilbud løber indtil 1. september 2021, og jeg kan ovenikøbet love, at du bliver mødt med smil af en ny sød behandler.

Det er forsat vores mål at have den højeste standard for behandling af dig og din fødder. Derfor værdsætter vi enhver feedback og er altid interesserede i at høre om du er tilfreds med din behandling. Tusind tak for din forståelse.

Se mere om de søde nye kollegaer på vores hjemmeside www.søborgfodterapi.dk – jeg håber du vil tage rigtig godt imod Dagny, Diana og Tina.

Mange hilsner Trine

PS. Dig som er i gruppe 1 eller 2 hos Sygeforsikring Danmark vil desværre ikke kunne indberettes længere til fodbehandlinger. Ellers er alle tilskudsordninger uændret.